Om os
Mit navn er Heidi. Jeg er 54 år.
Jeg har været rygpatient det meste af mit voksenliv og har som så mange andre – rejst land og rige rundt, for at afprøve utallige behandlingsformer.
Efter et voldsomt styrt på ski i januar 2023, blev jeg introduceret til cryoterapi
for første gang, og jeg var ikke i tvivl: Dette var vejen frem for mig.
Allerede efter blot 4 behandlinger i den banebrydende e°CABIN™, oplevede jeg en markant forbedring og fik mit normale liv tilbage.
Den oplevelse var det der gjorde, at jeg skiftede branche og nu ønsker at hjælpe andre, som er i en lignende situation eller har med kroniske lidelser.
Med over 25 års erfaring som indkøber, har jeg altid haft fokus på
kvalitet, grundighed og ansvar
– værdier, jeg i dag har taget med mig ind i mit arbejde med cryoterapi.
Min nysgerrighed førte mig videre til dybdegående studier af cryoterapi,
og en helt ny verden åbnede sig for mig.
Mit ønske er at kunne hjælpe både unge og ældre, atleter såvel som
mennesker med funktionsnedsættelser.
Cryoterapi gør ganske enkelt en reel forskel.
Jeg blev særligt begejstret over, at behandlingen ikke kun styrker immunforsvaret, men også kan hjælpe ved kroniske smerter, sportsskader og hudproblemer.
Cryoterapi har desuden vist sig at have positiv effekt ved psykiske udfordringer, søvnproblemer, migræne og gigt.
Derfor tøvede jeg ikke længe, før jeg investerede i min egen CTN e°CABIN™
– en patenteret og revolutionerende cryosauna, som kører på strøm frem for nitrogen. Det sikrer en mere ensartet og dokumenteret afkøling af kroppen.
Jeg er personligt blevet trænet og undervist af de
finske specialister, der har udviklet og produceret teknologien
– skarpe hjerner, der har været forud for deres tid.
Der er ingen hokus-pokus. Jeg smører ikke noget på og sprøjter ikke noget ind.
Jeg hjælper blot kroppen med at hjælpe sig selv.
Det er en investering i dig – og et stort indskud på din egen “mig-konto”.
Jeg håber, du har lyst til at besøge min klinik samt følge mig på Facebook og Instagram, hvor du kan følge med i gode kunde-historier, ledige tider samt nyttig info.
Kærligst,
Heidi

